søndag den 20. november 2016

Lav sammenklappeligt Honeycomb Juletræer med gratis skabelon


To Honeycomb juletræer med hvert sit udtryk.
Det bagerste juletræ er spidst i toppen.
Det foreste Honeycomb juletræ har flad top, med
 plads til top og med glimmer på kanterne.

DIY Honeycomb Juletræer er slet ikke så svære at lave som man skulle tro. Det drejer sig om at være konsekvent og gøre tingene på hver anden... forvirret? Det behøver du ikke være, for jeg har lavet en skabelon til at lime efter og en video der viser hvordan det laves. Og når først du har set videoen og lavet et enkelt juletræ, føler jeg mig overbevist om at du vil kunne overføre teknikken til en masse andre former. For det er nemt, meget meget nemmere end man skulle tro.

Honeycomb mønster tæt på. Bemærk
glimmeren på kanterne af træet.

Her er lim skabelonen. Klik på billedet, gem det på din egen pc og print det ud. Og så er det ellers med at stå på hovedet i dine gamle udtjente bøger og blade

Gratis lim skabelon til Honeycomb juletræ du selv nemt kan lave.

Når du kigger på skabelonen, så læg mærke til at det ene 2 tal står i parrantes. Det gør det fordi, jeg ikke i videoen bruger den linje. Men hvis du synes at der skal være en samling nederst på juletræet også, så kan det godt lade sig gøre. Det gør selvfølgelig noget for det endelige resultat. Bunden vil komme til at se anderledes ud. Og jeg indrømmer at jeg endnu ikke selv har nået at gøre det. Men jeg føler mig helt overbevist om at det vil se godt ud.

Den bog jeg har brugt til mine juletræer er en gammel udtjent Herman Bang bog med klisterbånd på ryggen og løse sider. Den lå i en kasse udenfor en Antikvar med et skilt på hvor der stod gratis.

En gammel bog der var tæt på at blive smidt ud,
får nu nyt liv i mine Honeycomb juletræer.
Genbrugsmaterialer er genbrugsguld
Jeg har allerede klippet træer ud til de næste Honeycomb juletræer og de skal alle laves så de kan pakkes flade ned... Dvs. de behøver ikke en speciel æske og kræver næsten igen plads og de kan genbruges år efter år. Se her

Honeycomb juletræ, foldet sammen og klar til at blive pakket
 ned til næste år... altså når vi når den tid :-) Juletræet fylder mindre end end en bog
Har du lyst til at se hvordan jeg laver de to forskellige modeller af Honeycomb juletræet (et der er limet helt sammen og et der kan foldes sammen), så se videoen herunder:

Jeg håber du blev inspireret til selv at være kreativ og lave dine egne juletræer :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar