Viser opslag med etiketten genbrugsguld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrugsguld. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2016

Lav sammenklappeligt Honeycomb Juletræer med gratis skabelon


To Honeycomb juletræer med hvert sit udtryk.
Det bagerste juletræ er spidst i toppen.
Det foreste Honeycomb juletræ har flad top, med
 plads til top og med glimmer på kanterne.

DIY Honeycomb Juletræer er slet ikke så svære at lave som man skulle tro. Det drejer sig om at være konsekvent og gøre tingene på hver anden... forvirret? Det behøver du ikke være, for jeg har lavet en skabelon til at lime efter og en video der viser hvordan det laves. Og når først du har set videoen og lavet et enkelt juletræ, føler jeg mig overbevist om at du vil kunne overføre teknikken til en masse andre former. For det er nemt, meget meget nemmere end man skulle tro.

Honeycomb mønster tæt på. Bemærk
glimmeren på kanterne af træet.

Her er lim skabelonen. Klik på billedet, gem det på din egen pc og print det ud. Og så er det ellers med at stå på hovedet i dine gamle udtjente bøger og blade

Gratis lim skabelon til Honeycomb juletræ du selv nemt kan lave.

Når du kigger på skabelonen, så læg mærke til at det ene 2 tal står i parrantes. Det gør det fordi, jeg ikke i videoen bruger den linje. Men hvis du synes at der skal være en samling nederst på juletræet også, så kan det godt lade sig gøre. Det gør selvfølgelig noget for det endelige resultat. Bunden vil komme til at se anderledes ud. Og jeg indrømmer at jeg endnu ikke selv har nået at gøre det. Men jeg føler mig helt overbevist om at det vil se godt ud.

Den bog jeg har brugt til mine juletræer er en gammel udtjent Herman Bang bog med klisterbånd på ryggen og løse sider. Den lå i en kasse udenfor en Antikvar med et skilt på hvor der stod gratis.

En gammel bog der var tæt på at blive smidt ud,
får nu nyt liv i mine Honeycomb juletræer.
Genbrugsmaterialer er genbrugsguld
Jeg har allerede klippet træer ud til de næste Honeycomb juletræer og de skal alle laves så de kan pakkes flade ned... Dvs. de behøver ikke en speciel æske og kræver næsten igen plads og de kan genbruges år efter år. Se her

Honeycomb juletræ, foldet sammen og klar til at blive pakket
 ned til næste år... altså når vi når den tid :-) Juletræet fylder mindre end end en bog
Har du lyst til at se hvordan jeg laver de to forskellige modeller af Honeycomb juletræet (et der er limet helt sammen og et der kan foldes sammen), så se videoen herunder:

Jeg håber du blev inspireret til selv at være kreativ og lave dine egne juletræer :-)

fredag den 8. juli 2016

Diamanter ophæng lavet af Pixie bøger DIY

Diamanter foldet ud af små Pixie bøger og pyntet med et blad og kobber maling. Bøgerne fik jeg af en kollega og de blev pyntet og brugt til vores julefrokost. Det så faktisk rigtig flot ud og der var mange der bemærkede vores fine pynt.

Diamanter pyntet med kobber blade og maling

Kunne du tænke dig at se hvordan jeg har lavet dem, så skriv en kommentar, så viser jeg det med glæde :-D

tirsdag den 24. september 2013

DIY: Gaveglas med marmelade og gavepose du selv kan lave og give væk hele året

I dag er der nøjagtig 3 mdr. til juleaften og allerede nu kan man godt begynde at planlægge julegaverne og er der noget bedre end at lave gaverne selv.

Det er så skønt at give en gave man selv har lavet og den der modtager gaven, får en meget personlig gave... der ikke kan købes hverken i Netto eller Magasin.

Hjemmelavet marmelade fyldt på genbrugs glas og pyntet med bånd og engel.
jule-tid.blogspot.dk
Jeg har lavet en simpel men meget lækker marmelade ud af blommer og æbler tilsat lidt sukker og et par vanilie stænger. Hældt det på en renvasket atamon skyllet genbrugs glas. Låget har jeg pyntet med en fin lille engel (klippet ud af et kort) og bundet matchende bånd rundt i kanten.



En brun pose fra et indkøb, pyntet med engel og bånd.
Jule-tid.blogspot.dk
Posens pynt klippede jeg ud af et kort. 2 runde cirkler. Den forreste lidt størrer end den bagerste. Bånd rundt om hankene og krydset foran. Lim på den lille cirkel og bagsiden af den store og båndet ind imellem og voila...

Gaveglas og gavepose.
Jule-tid.blogspot.dk
Gavepose fyldt med æbler fra min have og et glas fyldt med hjemmelavet marmelade. En rigtig fin lille værtinde gave som jeg gav med stolthed!

Nu planlægger jeg så at lave en ordentlig portion marmelade og fylde på rene genbrugsglas. Pynte lågene med fine billeder og bånd og gemme dem til jul. Hvor jeg vil bruge dem som julegaver til nogle af de voksne i familien. Så kan det være at jeg for en gangs skyld er færdig med julegaverne i rigtig god tid ;)




onsdag den 18. september 2013

Genbrug siderne i dine gamle bøger til at male motiver på og brug dem til pynt på kort

Mal på gammelt papir og det bedste papir finder du i gamle bøger. Gerne en bog med gulnede sider.


Jeg har leget lidt og tegnet 2 små engle på gammelt bogpapir. De er først tegnet med en sort tuch og derefter har jeg malet lidt svage akvarel farver på. Den vigtigste detalje er den hvide stribe hele vejen rundt motivet - det er den der gør hele forskellen.

Motivet kan være hvad som helst og kan bruges som billeder på vægen, på et kort eller hvad med at bruge dem som til og fra kort...