Viser opslag med etiketten glimmer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glimmer. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2011

Kræmmerhuse med nyt stilrent look 3 kantet og smukt på juletræet

Lige så fint som i gamle dage, nu bare trekantet i stedet for rundt... sådan ser mine nye kræmmerhus ud.


Indrømmet, jeg ER gået amok i fremstillingen af kræmmerhuse... Det gammelkendte runde kræmmerhus der har pyntet vores juletræ i årtier har fået et nyt og tidsvarende look. Og jeg skal pynte både juletræ, væge og pakker med mine nye kræmmerhuse... tror faktisk også at jeg vil bruge nogle til bordpynt...


Noget af det bedste ved det nye 3 kantede kræmmerhus, er at det er SÅ nemt at fremstille! Selv små buttede fingre og utålmodige sjæle, der ellers giver op når julepynten skal fremstilles og de små dele og limen driller, kan være med og enda nyde fremstillingsprocessen. Kræmmerhusene kan pyntes med glimmer, farver, maling, glansbilleder, udklip, blonde osv.


Og så ser de smukke ud og kan selvfølgelig fyldes med guf, ganske som de gamle kræmmerhuse...



tirsdag den 4. oktober 2011

Gratis jule til og fra kort lige til at printe ud og bruge

Jeg har lavet disse søde til og fra kort (gavemærker) som du kan bruge til dine julegaver.

Klik på billedet af til og fra kortene
Gem dem på din PC og print dem ud.
Når du har printet til og fra kortene ud, skal de bare klippes eller skæres ud. Lav hul til bånd med en hulmaskine og de er klar til brug.


Evt. kan til og fra kortene pyntes yderliger med glimmer, bånd, sløjfer og perler...



Det ser rigtig flot ud hvis til og fra kort, gavepapir og bånd matcher hinanden.



Hvis du ønsker kortene kraftigere og ikke kan printe på karton eller pap, kan arket med til og fra kort limes på et stykke papir eller karton.



Prøv at bruge farvet papir, håndlavet papir eller genbrugspapir til at printe kortene ud på... det vil give dine kort et anderledes look.


Eller farvelæg til og fra kortene med vandfarver, farveblyanter eller tusch.

Rigtig god fornøjelse med gaveindpakningen :o)


mandag den 3. oktober 2011

Gyngehest som julepynt

Denne fine gyngehest med glimmer på har jeg haft i nogle år og den er stadig fin og en af de ting jeg holder meget af at pynte mit hjem med ved juletid.


Jeg tror at det var en serviet oprindeligt jeg kopierede og printede ud på almindelig papir. Derefter dekorerede jeg den ud-klippede gyngehest med hvid glimmer, der funkler som sne i måneskin.