Viser opslag med etiketten skriv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skriv. Vis alle opslag

fredag den 8. januar 2021

Hjerte vedhæng af akvarelpapir ved brug af hjerte skabelon/kageudstikker

I sidste indlæg brugte jeg en hjerte kageudstanser som stempel for at få en række hjerter med samme form og størrelse. Her bruger jeg nogle af de hjerter + nogle andre til at skabe små søde hjertevedhæng.
 
Det gøres nemt ved at lime to hjerter sammen, med bagsiden mod hinanden og ind mellem hjerterne placere silkebåndet.





Herunder kan du se forside og bagside på de små hjertevedhæng... hvad der er hvad, er op til modtageren.

Nogle af hjerterne har jeg tegnet på, andre har jeg limet små blomsterklistermærker på.
Små udklip fra ugeblade eller reklamer, kan bruges på samme måde.
Perler med flad bagside og glansbilleder kan også bruges.
Der er sikkert mange andre muligheder som jeg ikke lige tænker på.


På de fleste hjerter, er plads til at der kan skrives eller tilføjes "noget".
Det kan være et ord, en lille kærlig hilsen eller mere pynt.
Efterhånden som hjerterne skal bruges, tilføjes sidste detalje.
Jeg har brugt billigt silkebånd, dyrt silkebånd og gavebånd.
Man kan bruge stof strimler eller garn.

Hjerterne kan bruges til at sætte på pakker/gaver enten ved at føre bånd/snor gennem båndet på hjertet eller ved at sætte dem fast med en gammeldags sikkerhedsnål. Med en sikkerhedsnål kan hjerterne endda sættes på tøj og tasker og bruges som broche. De kan også hænges i en nøglering eller pynte på en lille gren.

Det er kun fantasien der sætter grænser, så rigtig god fornøjelse :o)



tirsdag den 30. december 2014

Gratis nytårsaften bordpynt og bordkort til glas, gratis print og download, børnesikker bordpynt

Nytårsaften bordpynt og bordkort til glas med stilk

1: Print knallerterne ud.


2: Klip nytårs knallerterne ud.


3: Farvelæg, tegn og skriv på knallerterne

4: Klip hak halvvejs i begge ender og sæt dem rundt om stilken på glasene. 
Læg nytårs knallerterne på bordet som ufarlig og børnesikker bordpynt.
Lim dem på tandstikker eller grillspyd og skriv retternes navne på.
Lim dem på grillspyd eller lysspyd og stik dem i potteplanter.

Her er samme knallert i stor model... klar til at blive printet og pynter en rigtig DIY eller på dansk "gør det selv"

Denne nytårs knallert ligner næsten en sommerfugl når den er samlet.

På vej er et indlæg med billeder af hvordan man samler og bruger nytårs knallerterne med billed eksempler på hvordan de kan bruges.