Viser opslag med etiketten kakao. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kakao. Vis alle opslag

onsdag den 7. september 2011

Havregrynskugler

Havregrynskugler hører til min jul og det er en af de traditioner jeg nødigt vil undvære. Her er opskriften på ca. 100 stk havregrynskugler:

250 g havregryn (7 dl)
200 g flormelis (4 dl)
75 blødt smør eller margarine (vi bruger "fri" som er ren plantemargarine og det smager dejligt)
50-75 g kakao (1,5-2 dl)
1,25 dl fløde kan evt. erstates med soya hvis man ikke kan tåle mælkeprodukter
evt. lidt likør, cognac eller rom for voksensmag

Havregrynene køres gennem en kødmaskine eller blendes til de er i små fine stykker. Alternativt kan havregrynene nulres gennem hænderne... det gjorde vi i min barndom og det fungerede helt fint.

Alle ingredienserne piskes/blandes sammen til en fast masse. Form hele portionen til små kugler ... tril dem evt. i lidt kakaopulver.

Læg kuglerne lagvis i en bøtte (skil lagene med madpakke- eller bagepapir) og sæt dem i køleskabet, hvor de kan holde sig i ca. 8 dage.