Viser opslag med etiketten papir stjerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papir stjerne. Vis alle opslag

søndag den 27. november 2016

DIY Julestjerne - Foldbar 3D Ornament - Rondel der kan foldes

Foldestjerne / Ornament / Rondel lige til at folde fladt sammen.

Dette er uden tvivl den smukkeste julestjerne / rondel / ornament jeg nogensinde har kreeret. Og bedst af alt, den kan foldes flad og gemmes til næste gang uden at det giver problemer. Tidligere år har jeg også lavet store fine julestjerne men de er alle gået til, da de ikke kunne foldes sammen og jeg ikke havde æsker der var store nok.

Denne gang har jeg prøvet at lave billedopsætningen lidt anderledes. Forhåbentlig er det nemmere at overskue ...
Step for step billed forklaring på hvordan stjernen laves
Klik på et billed hvis du vil se det i større størrelse.

Er ret vild med det 3 dimensionelle look jeg har fået frem i dette års stjerne

Magneterne gør at det er nemt at åbne og lukke min julerondel

Den store Julestjerne som jeg viser i videoen ved siden af en
lille stjerne der passer til juletræet

I videoen siger jeg noget i retning af  "det vil være min påstand at man kan lave stjernen i alle størrelser papir som man kan arbejde med" og efter at have tænkt lidt, blev jeg simpelthend nød til at afprøve min egen påstand. Og lur mig om ikke jeg fik ret. Ved siden af den store som jeg viser i videoen kan du herover se en lille udgave. Den lille er lavet af A7 som er 1/4 A5 og den måler ca. 15cm i diameter ( 5 7/8 inch). Den store måler ca. 38cm (15 inch) i diameter. Den lille stjerne har den  perfekte størrelse til at hænge på et juletræ og er også lavet med magneter (2 stk. magneter er nok).

Den mest markante forskel jeg har lavet på de to stjerner er at den lille er klippet mere spids og er ikke blevet "punchet" i kanterne. Ellers er det nøjagtig samme fremgangsmåde. Undtaget er at den lille ikke behøver et midterstykke for at holde sig i facon.

Hvis du selv vil lave en julestjerne eller to vil jeg anbefale dig at se videoen. Når du har lavet den første, kan du så nemt som ingenting overføre teknikken til andre størrelser.

Alt du skal bruge til en stor er 10 - 14 stykker billigt A4 print papir, dobbelt klæbende tape, saks, punch, stempelpude, elastik, lim, klipsemaskine,



Hvis du vil lave en blomst til at sætte som pynt i midten er her link til de fire blomster videoer jeg har lavet. Grundprincippet og dermed klippemetoden er det samme i alle 4 blomster:

Lav selv BLÅ Valmue DIY Blue Poppy

DIY: Daisy - Marguerite lav selv blomst af papir

DIY Julestjerne blomst af papir ~Poinsettia Christmas in July

DIY Sunflower tutorial paper/cardboard

Rigtig god fornøjelse og god første Søndag i Advent.

torsdag den 6. oktober 2016

Lav 8 takket julestjerne 3D i papir

Sådan laves en 3D 8 takket julestjerne.

Jeg har i mange år haft en gaveskuffe. En skuffe fyldt med gaver som jeg kunne tage af når jeg stod der i sidste øjeblik og manglede en god lille gave til en festlig lejlighed som oprandt liiiidt for hurtig. Disse stjerner er velegnede til at lave på forhånd og opbevarer i skuffen og når den travle December oprinder, har man skuffen fyldt med fine værtindegaver.

Lille 8 takket 3D julestjerne med lidt ekstra pynt limet på midten
Alt du skal bruge er 2 stk. firkantet papir (gerne lidt tykkere end kopipapir) og lidt bånd eller snor til at hænge stjernen op i. Der skal selvfølgelig også bruges redskaber såsom saks, lineal, lim og 3D lim puder helst 3mm tykke (så siderne rammer hinanden) men ellers er det rimeligt nemt at lave disse 3dimensionelle stjerner.

I videoen viser jeg hvordan man kan lave stjerner ud af 6" inch papir men de kan laves i alle mulige størrelser. Herunder har jeg skrevet mål på dem du kan se i videoen + en stjerne med den perfekte størrelse til juletræet.

Mål til stjerne i video i inch og cm:
2 stk 6 x 6" inch papir
Marker på den lige side, ovenpå den foldede linje ved 1 1/4" inch på alle 4 sider
Klip ovenpå foldelinjen indtil mærket på alle 4 sider.

2 stk 15 x 15 cm papir
Marker på den lige side, ovenpå den foldede linje ved  3 cm på alle 4 sider
Klip ovenpå foldelinjen indtil mærket på alle 4 sider.


Lille stjerne der passer i størrelsen til et almindeligt juletræ:
2 stk 2 15/16 x 2 15/16" inch papir
Marker på den lige side, ovenpå den foldede linje ved 9/16" inch på alle 4 sider
Klip ovenpå foldelinjen indtil mærket på alle 4 sider.

2 stk 7,4 x 7,4 cm papir
Marker på den lige side, ovenpå den foldede linje ved  1,5 cm på alle 4 sider
Klip ovenpå foldelinjen indtil mærket på alle 4 sider.

God fornøjelse med dine egne stjerner :-D

tirsdag den 23. december 2014

Julestjerne DIY, nem lav selv papir julestjerne - SUPER NEM JULESTJERNE

Nem lav selv papir julestjerne du kan lave i sidste øjeblik. Denne smukke julestjerne tager ikke mange minutter at lave og den kan laves i alle størrelser.


Det eneste du skal bruge er 2 lige store stykker firkantet papir. Papiret skal være lige langt på alle sider. Saks og lim og evt. lidt pynt. Pynt kan være similisten, knapper, glimmer, små blomster eller glansbilleder... det er helt op til dig.

Stjernen kan klippes med spidse kanter eller runde...



Sådan her gør du:
Tag et stykke firkantet papir.
Fold det fra hjørne til hjørne til en trekant.
igen
og igen.
Nu har du foldet det 3 gange.
Klip som vist på den sidste trekant
 Det er vigtigt at klippe det rigtige sted. Spidsen hvor papiret er samlet må IKKE klippes op, da det er stjernens midte. Det er også vigtigt IKKE at klippe hele vejen ned til midten af stjernen. 

Klip 2 stk. og fold dem ud.

Nu skal der limes.
Tag det midterste "klip" og fold spidsen ind til midten.
Lim spidsen på alle 4 fast i midten af din stjerne.

Lav 2
(Dekorer med glimmer eller andet pynt)
Put lim på midten af bagsiden (den flade side) og lim de to flade sider sammen så spidserne bliver forskudt. På den måde bliver din stjerne mere fyldig.
Nu er din stjerne færdig.
Sæt snor i og hæng din stjerne op...

Klip runde klip og stjernen ligner en blomst... eksperimenter og leg med forskellige mønstre. Alt efter hvordan du klipper ændrer stjernen udseende fra stjerne til snefnug til blomst...

Rigtig god fornøjelse og glædelig jul :)



tirsdag den 24. september 2013

Papir julestjerne DIY sådan laves julestjernen


Klip eller skær 6 kvadratiske stykker papir i samme størrelse. Jeg har valgt at skære mine i 6 x 6 inch, da man kan købe papir i 12 x 12 inch og hvert stykke gav 4 firkanter.
Fold dem på skrå - hjørne mod hjørne. Fold hjørne mod hjørne igen.

Klip langs den længste side med jævne mellemrum. Dvs. prøv at få samme bredde på alle "strimlerne". Mål evt. med en lineal hvor bredde de skal være.

Jeg klippede 5 gange. Klip op til ca. ½ til 1 cm fra kanten alt efter størrelsen på trekanten.

6 foldede og klippede trekanter klar til at blive foldet ud og sat sammen.

Fold papiret helt ud og tag nu de mindste hjørner og lim eller hæft sammen. Det kan gøres på to måder. 1: Lim de mindste hjørner sammen på den ene side. Vend papiret om og lim de næste to hjørner sammen på modsatte side. Vend papiret igen og lim de næste hjørner sammen osv.

eller 2: lim hver anden "spids" på den ene side.

Her er hver anden "spids" limet sammen på den ene side. Vend nu papiret om og lim de resterende "spidser" sammen på den anden side.

Her ser du en firkant hvor den ene halvdel er limet og en firkant hvor begge sidder er limet.

3 færdige firkanter er nu klar til at blive hæftet eller limet sammen i nederste hjørne. De hjørner der skal sættes sammen er de hjærner der ligger i midten og peger på hinanden. OBS, det ser pænt ud at vende alle dele samme vej... her ligger de hvide sidder alle i samme retning og de farvede den modsatte vej.

De 3 øverste firkanter er nu hæftet sammen og de næste er klar til også at blive hæftet sammen. Når du har hæftet de næste sammen, skal de to bundter hæftes sammen - samme sted.

Den færdige stjerne ser sådan her ud og for at den skal være stabil når den hænger, skal alle vingerne hæftes eller limes sammen der hvor de mødes naturligt.