mandag den 3. oktober 2011

Nem lille kuvert julekalender

Denne søde julekalender ide



 faldt jeg over på homework: Inkling: advent calendar book

I al sin simpelhed går det ud på at sætte små kuverter op på et stykke karton/pap... sætte et nr. på og samle dem alle 24 i en lille bog. I hver kuvert lægger man et lille kort med en gavetekst på.

Alternativt kunne man lime en stor kuvert op på et stykke pap/karton og i den hver dag lægge et nyt kort med dagens nr. på og en kalender gave tekst.

Gaveteksten kan f.eks. være:
Dette kort giver ret til

  • 1 sodavands is
  • 1 flødeis
  • 1 stk chokolade
  • 1 times computertid
  • 1 sodavand
  • Tilladelse til at se en video efter eget valg
  • En skovtur
  • Familiehygge med brætspil og pebernødder
  • Julehygge med varm cakao og kage
  • 1 pose chips
  • 1 mønt eller pengeseddel (fastsat af den voksne) hæftet på kortet
  • 1 times ekstra oppetid (senere i seng)
  • 1 time alene med mor/far hvor du bestemmer hvad vi skal lave


Find selv på flere og/eller andre ting... ting der passer ind i din familie og som vil glæde dit barn/børn.
Mange gange er der en ting der vækker større glæde en andre og derfor kan man godt bruge en sådan ting flere gang.

Husk at ofte er det nærvær og kvalitets tid, der huskes af børnene frem for dyre gaver. Så selvom det kan virke tamt med et kort hvor der står "Familiehygge med brætspil og pebernødder" så kan det være lige præcis det barnet trænger til, ønsker og glædes ved.

Rigtig god fornøjelse :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar